Sidste weekend var jeg til åbningen af Fælledparken, idet de har været igang med en større renovering af parken.
På programmet for denne aften var der både musik fra Shaka Loveless og Mikael Simpson, hvor det kun var sidstnævnte jeg så spille. Jeg er stor fan af Mikael Simpson, og endnu mere nu efter koncerten. Hele ugen op til havde jeg tæsket alt hans musik igennem på spotify, og havde efterhånden bygget en god gang forventning op.
Det var vildt koldt, blæsende og dryppende i vejret, men dem bag arrangementet havde været så forudseende, at de delte store lækre tæpper ud til alle, der var mødt op. Derfor var det også en lidt lukket og frysende Mikael Simpson, der kom op på scenen. Det blev dog slet ikke en stiv koncert, men de leverede et rigtig lækkert stykke musiktæppe. Det var som om de bløde, svævende lyde omsluttede én, og jeg fik helt lyst til at lukke øjnene og bare nyde det. Desuden sørgede de for at lave andre versioner af de kendte sange, hvor nogle af de ellers melankolske sange fik et pift og blev spillet i en mere rocket udgave. Det var også lidt sjovt, at han havde designeren Henrik Vibskov med på trommer.
Der var ikke særlig mange mennesker inden koncerten, men da Mikael Simpson skulle på, var der flere der var kommet for at høre ham. Selvom der kom flere efterhånden, var vi ikke mange, og koncerten blev meget dejlig intim, hvor Mikael Simpson havde en lille snak med hans ven, der stod blandt publikum. Intimiteten skyldtes også, at folk rykkede helt op til scenen, ligeså snart musikken flød ud af højtalerne. Det var en meget afslappet stemning, hvor man lyttede intenst til musikken.
Alt i alt en rigtig god oplevelse, som er værd at huske.
På programmet for denne aften var der både musik fra Shaka Loveless og Mikael Simpson, hvor det kun var sidstnævnte jeg så spille. Jeg er stor fan af Mikael Simpson, og endnu mere nu efter koncerten. Hele ugen op til havde jeg tæsket alt hans musik igennem på spotify, og havde efterhånden bygget en god gang forventning op.
Det var vildt koldt, blæsende og dryppende i vejret, men dem bag arrangementet havde været så forudseende, at de delte store lækre tæpper ud til alle, der var mødt op. Derfor var det også en lidt lukket og frysende Mikael Simpson, der kom op på scenen. Det blev dog slet ikke en stiv koncert, men de leverede et rigtig lækkert stykke musiktæppe. Det var som om de bløde, svævende lyde omsluttede én, og jeg fik helt lyst til at lukke øjnene og bare nyde det. Desuden sørgede de for at lave andre versioner af de kendte sange, hvor nogle af de ellers melankolske sange fik et pift og blev spillet i en mere rocket udgave. Det var også lidt sjovt, at han havde designeren Henrik Vibskov med på trommer.
Der var ikke særlig mange mennesker inden koncerten, men da Mikael Simpson skulle på, var der flere der var kommet for at høre ham. Selvom der kom flere efterhånden, var vi ikke mange, og koncerten blev meget dejlig intim, hvor Mikael Simpson havde en lille snak med hans ven, der stod blandt publikum. Intimiteten skyldtes også, at folk rykkede helt op til scenen, ligeså snart musikken flød ud af højtalerne. Det var en meget afslappet stemning, hvor man lyttede intenst til musikken.
Alt i alt en rigtig god oplevelse, som er værd at huske.
RSS Feed